Få astrologi i din elektroniske kalender

1. Introduktion

Allerførst - der er jo ingen der siger, at man i forvejen anvender en elektronisk kalender. Det gjorde jeg heller ikke tidligere, men efter dette eksperiment,er jeg vist ved at blive fan af det - overvågning osv. til trods. Fordele og ulemper kan du evt. læse mere om i kalendervejledningen.

Kunne det ikke være rart, hvis du i din daglige elektroniske kalender havde astrologien integreret? Hvis du hurtigt kunne se dagens aspekter på din telefon? Og, hvis du er nørdet nok, måske ligefrem kunne tage lidt hensyn til astrologien, samtidig med at du så i din kalender for at træffe aftaler?

Dette kan faktisk lade sig gøre på en forholdsvis simpel måde. Med det astrologiske softwareprogram Solar Fire kan man udtrække astrologiske kalenderdata, og derefter kan man  hente dem ind i andre elektroniske kalendere - f.eks. Google-, Outlook- eller Windows-kalendere. 

Jeg har eksperimenteret lidt med at lægge astrologiske data i Google-kalenderen, og i det følgende viser jeg noget af resultatet, samt giver mulighed for at du kan selv kan afprøve det.  

/Annemette, d. 2.1.2020

 

2. Se eksempler

På en PC kan kalenderen se således ud: 

(Klik på aspekterne, prøv fanebladene)

 Ovenstående PC-Kalender vises muligvis ikke på Ipad/Iphone - i så fald kan du se et statisk billede af den her 

 

På en telefon kan kalenderen således ud:

 

     Screenshot 2019 12 31 16 35 36                 Screenshot 2019 12 31 16 35 49     
På billedet til højre har jeg klikket ind på et af aspekterne fra månedsoversigten til venstre.

 

  

3. Hent en prøvekalender for 2020

Før man ved, om man nu er interesseret i at anskaffe/udarbejde en sådan en kalender, er det jo meget rart lige at prøve selv at anvende den. Derfor har jeg givet mulighed for, at man kan hente min astrologiske kalender for januar 2020.

Hvis man har en Google-konto

Hvis man har en Google-konto, kan man nøjes med at klikke på nedenstående link, og så modtager man en mail fra Google Kalender, med tilbud om at tilføje denne kalender til ens andre kalendere. Man har nemlig som oftest flere kalendere, som man kan klikke af og på - f.eks. for privatliv, arbejde, foreninger, fødselsdage, osv. - og altså nu også en astrologisk kalender. 

Her et link til at hente kalenderen

 

Hvis man kun er interesseret i kalenderfilen

Vil man gerne prøve at hente den astrologiske kalender for januar 2020 ind i andre elektroniske kalendere end Google, kan man nederst på denne side downloade kalenderfilen i .zip format. (Formatet på kalenderfilen gav tekniske problemer ved download, derfor måtte jeg zippe den).

 

4. Fortæl mig hvis der er interesse for mere kalender

Jeg er interesseret i at høre om erfaringerne fra dem, der afprøver denne kalender. Hvis der er interesse for det, vil jeg nok arbejde videre med at prøve udarbejde kalenderdata for et helt år ad gangen. Men der er et stykke arbejde i det, så lad mig først høre, om der er interesse for det. Gode ideer modtages også gerne.  

 

5. Lav evt. dine egne kalendere med Solar Fire

 

Køb Solar Fire

Hvis du synes at det her er virkelig fedt, hvorfor så ikke anskaffe Solar Fire og lave dine helt egne astrologiske kalendere, hvor du helt selv bestemmer indholdet. Solar Fire kan også så mange andre spændede ting, så tag et kig på min hjemmeside www.annemettep.dk (jeg forhandler programmet) og se lidt om, hvad det ellers kan.

 

Kalendervejledning

Har du allerede Solar Fire, så er det jo bare om at komme i gang:-) Jeg har udarbejdet en vejledning til hvordan du: 

1. definerer din kalender i Solar Fire

2..udtrækker kalenderdata fra Solar Fire til en kalenderfil

3. importerer datafilen til en Google-kalender. (Man kan eksportere kalenderdata direkte til Outlook fra Solar Fire)  

 

Her et link til at læse vejledningen

Man kan også, nederst på siden, downloade vejledningen i .zip format.

 

6. Download-materiale 

Google-Kalender for januar 2020

Kalender importeret fra Solar Fire 

Up

Calendar

 
 
Powered by Phoca Download