Eclipses graph 4

Se grafen i større format her

De to eklipsesæsoner i 2018: Når ny- eller fuldmåner falder tæt nok på en af måneknuderne.

Grafen viser Solens og måneknudernes bevægelser gennem Zodiakken. Nymåner (sorte) og fuldmåner(hvide) er plottet ind, og eklipserne er market med L=lunar og S=solar.

Eklipser sker på de ny- eller fuldmåner, hvor Solen står tæt nok (+-18 grader) på en af måneknuderne. Solen passerer to gange årligt en måneknude, derfor to årlige eklipsesæsoner. 

I 2018:

Eklipsesæson 1: i februar/marts med én måneformørkelse og én solformørkelse.

Eklipsesæson 2: i juli/august med to solformørkelser og én måneformørkelse

 

Lidt om totalitet

Når Solen, under en ny - eller fuldmåne, står meget tæt på en måneknude, får vi totale formørkelser. På grafen gælder det for begge måneformørkelser, at de ligger på en måneknudes linie, og derfor kan vi regne med, at de er totale.

At de også ER det, kan du se på nedenstående liste over årets formørkelser. Den sidste måneformørkelse kan du oven i købet gå udenfor døren og se er total, sent om aftenen d. 27. juli.

Se lille artikel fra b.dk om julis totale måneformørkelse her

 

Liste over eklipserne i 2018:

 

Eklipseliste 2018

Sted: København, Danmark.

Se listen i større format her

 

Læs mere om Saros og Sarosnumre i min artikel i "Horoskopbladet Stjernerne", augustnummeret 2018.

 

Syncronicitet er en sjov ting

Samme dag, d. 17.6.2018., som jeg oprettede denne side, sidder jeg netop nu og ser en video fra Radio24syv fra Folkemødet på Bornholm. Den handler mest om, at Anna Libak har foretaget et karriereskift, fra at være journalist til nu - i går - at melde ud, at hun opstiller som folketingskandidat for partiet Venstre.

Sagen interesserer mig, fordi jeg længe har fulgt Anna Libak, og som regel kan jeg godt lide, hvad hun siger. Men at hun opstiller, og for det parti, overrasker mig. Mens jeg lytter, ser jeg lige på hendes horoskop, og her kommer det sjove: ud fra det ovenstående jeg netop har skrevet om formørkelser, kan jeg jo straks på horoskopet for hendes fødselsdato se, at hun er født på en måneformørkelse. Sol og Måne står i opposition til hinanden, og Solen er tæt nok på den Sydlige Måneknude, til at fuldmånen er en formørkelse. Jeg checker med en eklipseliste fra Solar Fire, og ja, hun er simpelthen født på lige præcis dagen for en - total - måneformørkelse!

Her er horoskopet for den dag Anna Libak er født, taget for København kl. 12.

Anna Libak

Det tror jeg, at jeg vil kigge nærmere på:-)