ANNEMETTES ASTROLOGI

Fiksstjerner og konjunktioner

Hvor stor en forskel på den synlige himmel og på horoskopet kan vi acceptere?

Giver det f.eks. mening at sige, at Nordstjernen er i konjunktion med en planet nær Ekliptika, endda evt. på den sydlige halvkugle. Her er lidt overvejelser i den forbindelse.

 (Artiklen har været bragt i "Horoskopbladet Stjernerne" nr. 10, januar 2022)

 

Nu har jeg, i de to foregående numre af stjernerne, forsøgsvis inddraget fiksstjerner i tolkningen af denne sæsons eklipser. Herunder har der rejst sig et spørgsmål om rimeligheden af at tolke ud fra en fiksstjerne, der, set i forhold til himmelrummet, faktisk kan befinde sig meget langt fra den planet, den siges at være i konjunktion med.

Latitude – bredde målt fra Ekliptika

Når vi optegner et horoskop, angiver vi planeternes position, efter at disse er projiceret ned på Ekliptika. Planeterne befinder sig, astronomisk set, heldigvis altid i nærheden af Ekliptika, som er Solens baneplan set fra Jorden. Afstanden til Ekliptika kaldes ofte bare latitude (=bredde), og den måles i grader. Latitude kan komme op på 7 grader (for Merkurs vedkommende), og ellers er der Pluto, som jo ikke længere defineres som en planet, som kan befinde sig 17 grader fra Ekliptika. Man kan derfor sige, at vi har et nogenlunde fladt solsystem, hvor vi, når vi ser bort fra Pluto, kan have en maksimal breddeafstand på 13-14 grader mellem planeterne. Dette medfører godt nok en skævhed mht. projicere planeterne ned på Ekliptika, men slet ikke i samme omfang, som når det drejer sig om fiksstjerner.

Deklination – bredde målt fra Ækvator

Den omtalte Latitude må ikke forveksles med (ækvatorial) deklination, som er bredden målt fra Himlens Ækvator. Denne afstand svarer til Jordens breddegrad. Fra Ekliptika til Himlens Nordpol er der 90 deklinationsgrader, så har man en idé om afstandene.

Jordklode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vinklen mellem Himlens Ækvator og Ekliptika, og dermed Solens mulige deklination, overstiger aldrig ca. +- 23 1/2 grad. Månen samt planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Uranus og Pluto kan af og til bevæge sig få grader udenfor Solens maksimale deklination, og enkelte gange helt op til +- 29 grader. En sådan overskridelse kaldes i astrologien for, at planeterne er Out of Bounds (OOB), og tolkningsmæssigt forbindes dette med at bevæge sig udenfor de normale grænser. 1

Planeter

For planeternes vedkommende kan man sige, at ligger de i horoskopet i konjunktion med hinanden, så befinder de sig også i virkelighedens verden ca. det samme sted ud for Ekliptika. Og da Ekliptika har en vis hældning i forhold til Himlens Ækvator det pågældende sted, så får planeterne også ca. ens deklination.

Ligger to planeter meget tæt på hinanden i deklinationsgrad, har de et såkaldt parallelaspekt, og er de samtidig i konjunktion med hinanden, siges konjunktionen at blive stærkere. Orbis anbefales at være fra 0-2 grader på parallelaspekter. Jo højere deklinationsgrad, desto mindre orbis tages i anvendelse. 2

Fiksstjerner

Set på denne baggrund er der måske ikke noget mærkeligt i også at projicere fiksstjerner ned på Ekliptika, for derefter evt. at konstatere, at de er i konjunktion med en planet. Der er bare det, at en fiksstjerne kan befinde sig meget længere fra Ekliptika, end planeterne gør, så vi kan komme op på meget større deklinationsafstande mellem en planet og en fiksstjerne, end når vi alene ser på planeterne. 3

 

Solformørkelsen 4.12.2021

 

Solformørkelse

I Skyttenummeret af Stjernerne skrev jeg om Solformørkelsen d. 4.12.2021. Denne Solformørkelse, skrev jeg, var i konjunktion med fiksstjernen Rastaban, da det fremgik således af en horoskoptegning med fiksstjernen indtegnet. (Se herover) Her kunne man jo se, at både Sol og Måne (eklipsegraden) var i konjunktion med Rastaban. Horoskopet er imidlertid et billede af, hvorledes tingene ser ud, hvis de er projiceret ned på Ekliptika. Ser man i stedet på deklinationen, er der meget stor afstand mellem Sol/ Måne og Rastaban. Dette skyldes især, at Rastaban befinder sig stjernebilledet (konstellationen) Dragen (Draco), som ligger tæt på Nordpolen. Rastaban har således en deklination på +52 20 grader.

 

Ephemeris

 

Af efemeriden ses, at på solformørkelsesdagen befandt både Sol, Måne og Merkur sig mellem 22-24 graders sydlig deklination. Dvs. at afstanden op til Rastaban i Draco, som lå på 52 20 graders nordlig deklination, var summen af disse to afstande, nemlig et sted mellem 74-77 deklinationsgrader.

Stjernekort

En billedlig illustration af denne afstand ses bedst på et stjernekort (Se herunder). Her ses eklipsegradens Sol-Måne konjunktion ca. midt i billedet, tæt på skæringspunktet mellem Ekliptika og Horisonten. Eklipser falder altid på, eller tæt ved, Ekliptika, deraf navnet ”Ekliptika”. Stjernebilledet Draco ses øverst til venstre i billedet, og Rastaban er stjernen nederst til højre i Draco-konstellationen. Dragens ene øje, som man også siger.

Deklinationsafstandene er afstandene fra Ækvator (den blå linie). På billedet ses tydeligt, at Sol og Måne har relativt stor sydlig deklination, samt at Rastaban i Draco har mere end dobbelt så stor nordlig deklination.

 Horosonten

Ill: Starlight Software

Grøn cirkel: Horisonten. Ascendanten ligger altid, hvor Ekliptika skærer Horisonten.

Blå cirkel: Himlens Ækvator. Position herudfra måles i himmelsk længde=rectascension(RA) og himmelsk bredde=deklination.

Lilla Cirkel: Ekliptika, også kaldet Dyrekredsen. Position herudfra måles i ekliptikalængde=zodiakal grad og ekliptikabredde=latitude.

Nogle astrologer forsøger at anvende specielle regler for fiksstjerner for netop at tage højde for de store afstande fra Ekliptika, der ellers kan forekomme. Nogle foretrækker at give ekstra vægt til de fiksstjerner, der befinder sig tættere på Ekliptika, og andre giver ekstra vægt til de stærkest lysende fiksstjerner. 4

Polaris

Som et ekstremt eksempel kan vi tage Polaris (Nordstjernen), der er den nordligst beliggende fiksstjerne. I dag befinder Polaris i et horoskop sig i 28 52 Tvilling, og for 100 år siden befandt den sig i 27 29 Tvilling, så langsomt bevæger fiksstjerner sig.

Tolkningen af Polaris kan være, at ”den har natur som Saturn og Venus, og at den forårsager megen sygdom, problemer, tab af formue, skam og skændsel, samt kan give legater og arv, der er forbundet med megen ondskab”. 5  Inden man nu, som Tvilling født med Solen i disse grader, bliver meget ked af denne tolkning, skal man nok tænke på, at Polaris ligger helt oppe ved Nordpolen, med en deklination på 89N14. Og hvor langt er det så, i dette tilfælde, fra Solen?

En tommelfingerregel, man kan gå efter, mht. planeternes deklination er, at stjernetegnene Vædder til Jomfru altid ligger nord for Ekliptika, og stjernetegnene Vægt til Fisk altid ligger syd for Ekliptika. Er man, som i ovennævnte eksempel, født med Solen i 27-28 grader Tvilling, kan man derfor godt skønne, at Solen må have en deklination på knap den maksimale nordlige deklination, som indtræffer ved 0 grader Krebsen. Modsat indtræffer Solens maksimale sydlige deklination ved 0 grader Stenbukken. Ved jævndøgnene i marts og september, når Solen står i 0 grader Vædder eller Vægt, passerer Solens deklination de 0 grader.

Er man altså født med Solen i 28-29 grader Tvilling, vil man i horoskopet have Solen i konjunktion med fiksstjernen Polaris, men der vil være rundt regnet 89 minus 23 = 66 graders afstand i deklination imellem dem.

 

Anvendelse af fiksstjerner

Oscar Hofman skriver i sin nye bog,  at der er 10 nordlige konstellationer, som er for langt væk fra Zodiakken, eller for svage, til at bliver taget i betragtning i praktisk astrologi. Ovennævnte Draco er en af dem. Lille Bjørn – som indeholder fiksstjernen Polaris – en anden. Også fire af de sydlige konstellationer regner han for praktisk uanvendelige i astrologien. 6

En anden astrolog, som heller ikke anvender f.eks. Polaris, er Bernadette Brady. Hun har skrevet en bog om en lidt anden – og ældre - måde at inddrage fiksstjerner i astrologien på, nemlig at man kun går efter hvilke fiksstjerner der kan forbindes med horoskopets akser, og at man derfter kun går efter, hvad der er synligt på himlen. BB har tilsvarende udgivet et softwareprogram, der tolker horoskopets fiksstjerner udfra denne metode (parans). 7

Mere materiale

Er man nu blevet mere interesseret i emnet ”Konstellationer og fiksstjerner”, kan man kigge på annemettep.dk, hvor jeg har lagt lidt opslagslinks og materialehenvisninger. Artikler om ”Out of Bounds” kan man også finde her.

Noter:

  1. Se artikler om OOB på annemettep.dk
  2. Paul F. Newman (se note 4) henviser s. 8, vedr. gradueret orbis, til Charles Jayne ”The Best of Charles Jayne” , American Federation of Astrologers, 1995. I praksis anvendes dog oftest 1 grads orbis til samtlige parallelaspekter. (Parallelaspekter og kontraparallelaspekter er et lidt større emne, der må vente til en anden gang).
  3. Også for asteroiders vedkommende kan en større deklination gøre sig gældende, f.eks. kan en asteroide som Eris komme op på 44 graders deklination, og Pallas op på 34 grader. (www.universetoday.com)
  4. Paul F. Newman: “Declination in Astrology”, Wessex Astrologer, 1999
  5. Vivian E. Robson: “The Fixed Stars and Constellations in Astrology”, s. 185, Astrology Classics, 2005, opr. 1923.
  6. Oscar Hofman: “Fixed Stars in the Chart”, s. 232, The Wessex Astrologer, 2019
  7. Bernadette Brady: ”Brady´s Book of Fixed Stars”, Samuel Weiser Inc., 1998, samt softwareprogrammet “Starlight” fra zyntara.com
Custom Code Before After Before Custom CSS Custom Javascript