ANNEMETTES ASTROLOGI

 

2021 – hvor er vi i forhold til planetcyklerne?

Inden man kigger på Ingresshoroskoper for er bestemt år, kunne det muligvis være en god ide lige at orientere sig om, hvor man er i forholdt til de store parvise planetcykler. Dette udfra en filosofi om, at vi befinder i et hierarki af planetære indflydelser. Der var selvfølgelig mange andre ting, man så også kunne kigge på, men man må også stoppe et sted.

Derfor jeg har forsøgt at tage et dyk ned i de parvise planetcykler for de 5 yderste planeter (Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto), for at se om jeg kunne aflæse det generelle baggrundsbillede for året 2021. Hvis planetcyklerne altså siger noget om de samfundsmæssige forhold – det må så komme an på en prøve.  

 

Man kan aflæse planetcyklerne af horoskopet

Hvis man har en viden om om planeternes indbyrdes hastigheder – hvilke der er hurtigere end andre – kan man jo simpelthen godt aflæse af et horoskop, nogenlunde hvordan det står til med planetcyklerne.

Her er horoskopet for Vædderens Ingress-horoskop i 2021, hvor kun de fem største planeter er medtaget.

Bare det at alle 5 planeter står indenfor en vinkel som er mindre end en trigon (120 grader) siger, at de parvise cykler enten er relativt nystartede eller også er de afsluttende. Men dette er en slags efterrationalisering, for her er hvad jeg først tænkte:

 

Aries 5 pl

  1. Vi kan hurtigt se, at der ikke er tale om nogen oppositioner, eller det der ligner, i 2021.

  2. Vi kan også se, at nogle cykler er ret nystartede – f.eks. har Jupiter og Saturn (relativt hurtige planeter) begge overhalet Pluto for ikke så længe siden, så her må JU-SA, JU-PL og SA-PL alle være ret nystartede cykler.

  3. Der er tilsvarende også nogle planeter, der står for at skulle mødes inden så længe. Jupiter vil ret hurtigt nå først Neptun og dernæst Uranus, og det samme vil Saturn, bare lidt senere end Jupiter. Vi kan derfor godt aflæse, at cyklerne JU-NE, JU-UR, SA-NE og SA-UR kører på den sidste del af deres cyklus.

  4. Og ser vi på de ydre planeter, Uranus, Neptun og Pluto, hvor de hurtigste her ligger foran de langsomste, så vil det vare meget længe, inden nogle af disse planeter igen vil mødes. Ingen af disse indbyrdes cykler er endnu nået frem til en opposition, og den største indbyrdes vinkelafstand ligger inden for en trigon. Ergo taler vi her om relativt tidlige faser af de langsomme cykler NE-PL, UR-PL og UR-NE. 

 

Men hvad betyder dette så rent indholdsmæssigt? Umiddelbart får man det indtryk, at hvis planetcykler har noget med samfundsmæssige indhold at gøre, så står vi i 2021 i et år, hvor meget nyt er under opstart, meget eksisterende er under afslutning, og intet vil så at sige fuldbyrdes eller kulminere succesfyldt, som det i følge teorien om planetcykler ville ske på og omkring oppositionerne.

Men kan man måske komme det nærmere? Hvad er ideologisk på vej ud, og hvad er på vej ind? Det var det, jeg gerne ville forsøge at komme nærmere, ved at gå lidt dybere ind i planetcyklernes tolkninger og faseopdelinger.

 

En anden måde at se det samme på  

Planetcykler 2021 v.2

Her er jeg gået mere detaljeret til værks, og har arbejdet med at opdele planetcyklerne i 8 faser, og faseskiftene er så plottet ind i denne graf. Her kan man mere tydeligt se, at cyklerne i året 2021 enten er under opstart  eller under afvikling - groft sagt. Der er i hvertfald ingen cykler, der i 2021 kulminerer, som de ville gøre omkring fase 5.

 

Kort konklusion på planetcykler

Her er jeg sprunget frem til min egen meget korte konklusion på planetcyklernes tilstand i 2021. Vil man vide, hvordan jeg er kommet frem til både ovenstående graf og den korte konklusion, så er det blot at klikke på modulet "Planetcykler 2021", som findes øverst på siden. (hvis indhold så endnu ikke er opdateret på hjemmesiden, det kommer snarest).  

 

Hovedpunkterne for 2021

De store cykler:

De store cykler (Uranus og udefter) har hver en varighed på mere end 100 år, og man kan sige, at de udgør et stort kollektivt baggrundstæppe for, hvor vi er nu i 2021.

Lige nu vil der formodentlig ikke ske nogen afgørende ændring i vores civilisation og kollektive bevidsthed. "Globalisering" vil være et issue, hvor vi skal finde vores ben. I forhold til nye kulturelle ideer befinder vi os i en undersøgende fase, hvor vi gerne vil se de første håndgribelige resultater nu. Og teknologiske fremskridt, især dem der skete i tresserne, står for deres første alvorlige test. Ny avanceret videnskab skal afprøves.

De mellemstore cykler

De mellemstore cykler (Saturn og udefter) har en varighed på 33-45 år. Jeg ser det som, at de hovedsageligt handler om de større politiske ideologier. 

Man kan vel sige, at traditionelle ideologier som kapitalisme, demokrati og socialisme er på vej ud, med en udløbsdato omkring 2026-27. Spørgsmålet er, hvad der så er på vej ind? Helt aktuelt (i 2021) ser det ud til, at mørkere kræfter er på vej ind - vold, magt, fundamentalisme, fascisme og terror. Men billedet kan ændre sig i de kommende år, hvor nye cykler startes op - allerede fra 2022.

De mindre cykler

De mindre cykler (Jupiter og udefter) har en varighed på 12-20 år. Her finder vi de mindre strømninger i samfundet.

Hvad der er på vej ud nu kunne især være medfølelsen i forbindelse med flygtninge/migranter samt idealiseringen af digitaliseringen. Generelt får frihed og medfølelse trangere kår lige nu. Vi får måske også nok at gøre med at forholde os til den tiltagende overvågning, regulering og magtudøvelse, som er de strømninger, der er på vej ind.   


De aktuelle faseskift for planetcyklerne

En teori siger, at det især er omkring faseskiftene i den ottedelte planetcyklus, at hændelser vil optræde. Dette kunne måske være interessant viden i forbindelse med tolkning af Ingress-horoskoperne,

Her er afkrydsninger for de planetcykler, der skifter fase i 2021 og starten af 2022: 

Faseskift 2021

Jupiter–Uranus går i januar 2021 ind i fase 7 – sidste kvadrat, og i maj 2022 går cyklen ind i fase 8. 

Saturn-Uranus går i februar 2021 ind fase 7 – sidste kvadrat, og denne fase-overgang kører hele 2021.

Jupiter-Neptun går i januar 2021 ind i fase 8 – sidste fase i cyklen, og i april 2022 starter en helt ny cyklus. Af den grund er denne cyklus specielt interessant allerede nu.

Jupiter-Pluto startede en ny cyklus i januar 2020 (ikke med på grafen), og i februar 2022 går cyklen ind i fase 2.


Det vil være, når jeg møder disse aspekter i Ingresshoroskoperne, at jeg især vil prøve at anvende min viden om, hvad planetcyklerne muligvis går ud på. (der kan ikke tages forbehold nok...)