Til en introduktion til dette emne kan jeg foreslå denne artikel.
Læs: Phases of the Moon (timeanddate.com)
Vi ved alle, at Månen har faser i forhold til Solen. Nymåne og fuldmåne kender vi f.eks. alle. Normalt taler man om 8 faser, som man kan se på billedet. Ser man på det progressive horoskop, hvor man regner en dag i efemeriden (kalenderen) for et år i livet, anvender man også de progressive månefaner og tolker disse livsperioder efter fasen. En 27-28 dage i kalenderen efter fødslen bliver dermed til 27-28 år i ens liv, og dette svarer til en periode fra den ene progressive Nymåne til den næste. Nu starter man sædvanligvis ikke sit liv på en progressiv Nymåne, men et andet sted i den progressive Månecyklus. Her må man have astrologisk software, eller en astrolog, til at finde perioderne for sig.
Nedenstående er et dokument jeg lavede for mange år siden, nærmere betegnet i august 2007, og nu syntes jeg, at det fortjente en plads på min hjemmeside. Det giver et forslag til, hvordan man kan tolke de progressive månefase-perioder.
Billedet er svært at læse, men der er også et link til dokumentet.
Du kan bedre læse dokumentet her
Her lidt om hvordan du bruger Solar Fire til at finde de progressive månefaser:
Dronning Margrethe er brugt som eksempel.
Indstilling af program under Menuens "Dynamic", "Transits and Progressions": Afslut med tryk på View
og resultatet:
Her ser vi. at da Dronning Margrethe holdt sin berømte nytårstale nytårsaften 2023/2024, hvor hun abdicerede, da befandt hun sig i den anden fase i en cyklus på 8 progressive månefaser. Hun startede den nye cyklus d. 20.5.2020, og hun påbegyndte fase 2 i denne cyklus d. 17.10.2023.
Fase 2, Crescent Moon, har jeg givet følgende ord med på vejen:
Crescent moon -
Mindre end halv, tiltagende
Nøgleord: Synlighed
Nye ideer bobler frem, og man begynder at manifestere de nye ønsker og behov. Man begynder offentligt at udtrykke sig om den nye retning ens liv skal tage. Det kan være nødvendigt at bryde med mennesker eller situationer der holder en tilbage. Denne måne svarer til at plantens spire bryder frem over jorden, og den skyder rødder.
Og den tolkning passer jo meget godt på, hvad det var, dronningen gav sig i kast med.
Skal man se på dronningens forudgående progressive Nymåne, falder den d. 20. maj 2020 i 13 grader Krebs. Jeg har bl.a. skrevet følgende om den progressive Nymåne: "Huset og tegnet for nymånen giver baggrundstemaet. Nymånen svarer til den nysåede plante."
Nu skal vi så have fat i Dronningens horoskop, for at se i hvilket hus og tegn 13 grader Krebs falder.
13 grader Krebs falder i horoskopets 12. hus, og i konjunktion med Chiron. Det er således noget meget privat, og meget sårbart, der er på spil. Vi skal således nok ikke gætte på, at Dronningen lige pludselig deltager i interviews, hvor hun åbent bekender alt om baggrunden for den abdikation. Når den progressive Nymåne falder i Krebsens tegn, kan vi dog nok godt tillade os at gætte på, at familien har spillet en stor rolle for beslutningen. Og mere får vi nok ikke at vide.
Håber dette gav lidt blod på tanden til at prøve selv.
Se også artiklen Tertiære progressioner