At arbejde med eklipser i Solar Fire.
Denne artikel handler om anvendelse af softwareprogrammet Solar Fire i forbindelse med eklipser.
Solar Fire har et virkelig godt eklipsekatalog, hvor man kan søge på eklipser på forskellige måder.
Ser man på personlige horoskoper, kan det f.eks. være nyttigt at se, hvornår denne persons horoskop er blevet "ramt" af eklipser, samt hvilke planeter der blev aspekteret. Er man f.eks. kun interesseret i at se hvornår en eklipse ramte Solen i horoskopet, kan man også det.
Arbejder man med research på forskellig måde, kan man f.eks. finde alle de eklipser der har ramt en bestemt grad i Zodiakken, eller man kan udsøge eklipser, der tilhører en bestemt Saros serie.
Det var nok det vigtigste.
Eklipsesøgning
Solar Fire har først og fremmest dette søgebillede, hvor man kan udsøge eklipser på forskellige kriterier.
Se billedet i større format her
Billedet er vel egentlig temmelig selvforklarende, med hensyn til hvad man kan søge på.
Her, hvor jeg ville finde alle eklipser i 2019, har jeg f.eks. sat hak i alle tre mulige eklipsetyper, så alle eklipser kommer med. Men jeg kunne også have specificeret søgningen mere, f,eks helt ned til kun at ville finde totale måneformørkelser tilhørende en bestemt Saros serie. Det kan være meget brugbart, når man vi se på et forløb over mange hundrede år, kun at få lige præcis de eklipser ud, som man er interesseret i.
Værd at lægge mærke til
Jeg finder det værd at fremhæve, at man på listerne får både astronomernes og astrologernes nummerering af saros-serierne. Hvad det vil sige, kan du læse mere om i denne artikel. Men det er meget anvendeligt, når man vil forske mere i en given saros-serie, at man nemt kan søge på, og arbejde med, begge nummersystemer.
En anden meget anvendelig ting er, at man kan fremsøge alle de eklipser, der har bestemte aspekter til et givet radix-horoskop, eller bare til en given grad-position. Listen kan derefter udskrives med aspekterne inkluderet.
Endelig kan man altid komme fra en eklipse på listen til denne eklipses horoskoptegning. Og gør man det, vil eklipsens data bagefter ligge på listen over de beregnede horoskoper, man har inde i sin igangværende arbejdsproces. (og data kan gemmes herfra).
Grafisk efemeride
Går man til den grafiske efemeride, kan man vælge at få ny- og fuldmåner tegnet med på grafen, og her kan man se, hvilke der samtidig er eklipser.
Her er et eksempel for året 2019:
Eklipserne ligger i månederne januar, juli og december (jvnf. søgebilledet øverst på siden).
Se billedet i større format her
Sådan en graf kan f.eks. kombineres med, at man i samme graf ser radix-planeter, transiterende planeter, progressive planeter oa.