Dagbog fra et fire dages ophold i Vestre Fængsel, foråret 1981.
Skrevet i Vestre Fængsel, forår 1981. Forhistorien var, at jeg under slaget på “Byggeren” i 1980 blev arresteret og efterfølgende fik en bøde på 500 kr. Den nægtede jeg at betale, da jeg så fik mulighed for at sidde den af i 4 dage. En oplevelse jeg ikke ville lade mig snyde for.
Kortroman af den revolutionære forfatter Annemette Pedersen
Tirsdag
Jeg møder op på Politigården tirsdag morgen lidt i 10 med en veludstyret bagage. Tøj, bøger, transistor, kassettebånd, hækletøj mm. Jeg bliver spurgt om jeg er fast besluttet på ikke at betale de 500 kr. istedet for at sidde dem af og det er jeg. Møder Kim (en kollega, der ligeledes skulle bures inde). Bliver puttet ind i en celle med alle mine ting og vinker bye-bye til Kim. Kommer til visitering. Får med besvær transistoren igennem. Hun: Kan den optage? Mig: Skuldertræk. Han: (belærende) Så skal der jo være en mikrofon med. Hun: (undskyldende) Nåh, men i nogen sidder mikrofonen jo indbygget dér (og peger på mikrofonen). Men det må de jo bedst selv vide. Det er én jeg har lånt. Han; Den er god nok. (lidt irriteret) Der er jo ingen mikrofon med!
Jeg får min bærepose med radioen, en pose slik og papirslommetørklæder. Da det går op for mig, at hele rygsækken skal stuves af vejen udbryder jeg: jeg skal lige ha´mine smøger, mine OBér og en bog. Oriana Fallaci “En mand”, 500 sider. Heldigvis den bog, for de øvrige bøger ser jeg ikke mere til. Klart nok, de ku´ være spækket med heroin. Jeg føres ind i et baderum og skal tage alt tøjet af i vagthavendes påsyn. Stille og roligt – jeg behøver ikke at bade. Får udleveret sengetøj, håndklæde, viskestykke, sæbe og tandpasta.
Jeg bliver stuvet ind i min celle igen. Begynder at læse bogen. Får mad bragt ind – forholdsvis god mad skal jeg senere erfare. Jeg læser en ca. 100 sider og falder i søvn. Bliver afhentet ved 13-13:30 tiden og kørt til Vestre forsvarligt indelåst i en lille celle.
På Vestre bliver jeg ført over til Vestfløjen og puttet ind i celle 615, hvor jeg “indretter mig”. Vagthavende vil så komme om et øjeblik. Det gør hun også. “Så er der gårdtur”. Og jeg går på gårdtur. Snakker næsten ikke med nogen. Folk står/går i umiddelbart lukkede kliker.
Da jeg bliver låst inde igen nævner jeg noget om, at jeg gerne vil bestille nogle smøger 20 kings og spør hvornår jeg ser min rygsæk igen. Men den kan jeg skam ikke nå at få. Hvordan så med bøger? Jo, hun skal se på det. Senere kommer hun ind og smækker 3 bøger i bordet. Kan man ikke selv vælge sig nogle bøger? Jo, men biblioteksdagen var i dag. Smæk!
Døren går op igen. Ta din bakke og din kop. Klask Klask. Tallerken med pålæg, brød, varmt vand, tebrev, mælk, sukker, Smæk! Det hele smager af ingenting. BVADR. PÅ lokum. Hvad med “fællesskab?” Det er i morgen. Smæk, Kl. 21. God Nat, Smæk.
Jeg har læst og læst. 300 sider. Må til at tænke på at spare på bogen. Pisser i potten med et skævt blik til dørhullet. Opdager, da jeg slukker lyset, at en enorm lygte udenfor oplyser cellen ret kraftigt. Blunder ind i tremmernes skygge.
Onsdag
Lidt i seks “Godmorgen”. Døren bliver stående åben. 2 minutter efter “Morgenmad”. Bakke + kop. Klask, Klask. Brød, ost, marg., varmt vand, tebrev, mælk. Mere brød? Jo, jeg vil godt have noget rugbrød? Det er rugbrød. Smæk.
Gårdtur. Spør nogle piger hvordan det forholder sig med “fællesskab”. Jo, du sku egentlig have været med i går, men det er fordi du er ny. Snakker lidt løst og fast. Ind igen. Afleverer en bestilingsseddel på 40 kings, stilehæfte, 4 aviser, nescafé. (Læser, sover).
Næste “lyspunkt” varm mad. Medister, kartofler og en vistnok rabarbersuppe jeg først tager for sovs. 4 herlige tvebakker der gemmes af vejen som et andet klenodie. Jeg læser og sover endnu engang og vækkes af en betjent der giver mig 20 kings. Jeg siger jeg har bedt om 40 stk. Det ved han ikke noget om, det må jeg sige til gangvagten. Nå, læser videre. Gårdtur, snakker med Gitte.
Aftensmad. Brød. Pålæg. Te. Fællesskab. Alle medbringer hvad de har af lækkerier. 2 latinamerikanere, 1 israeler, 4 danskere. Snak om fysisk forfald, arbejdsmiljø, sprængning af akkord som forsøges oversat til engelsk, så det forstås af chilenere. Fjernsyn. Udsendelse om handicappede. Too much. To be in here and see that. Oh boy. If you were out, sitting in a nice house, well then it´s okay, but here! Grinen af mine 4 dage. En lille scene opført på spansk. Hænderne bag hovedet – AH – knips, en kop kaffe, tak – læse, læse – maden ind ad døren, herligt, herligt – hvad ønsker de, åh det beskidte service, en nådig gestus, de kan tage det lille frøken – hænderne bag hovedet – AH. VACANCE, holiday, ferie – very nice!
Kl 20:45. SÅ Godnat. Sovemedicinen deles rundt. Jeg skriver et langt brev til Karina. Læser og slumrer ind på det yndigste. Sover som altid igennem.
Torsdag
Kl. 6. Døren åbnes og lukkes! Gud ved om det var morgenmaden der gik min næse forbi? Nå pyt. Det er værst med teen. Hvad gør en klog. Men nej. Morgenmaden indfinder sig. Klask. Klask. Smæk.
Gårdtur. Vandrer rundt og rundt med Gitte og snakker. Smæk. Ind igen. Læser, sover. Varm mad. Kød, kartofler, sovs. En suppe der ligner tynd grøntsagsstuvning. BVADR.
Læser igen. Tænker på om mine smøger, aviser osv. mon nogensinde dukker op. Overvejer min klage da alle tingene kommer ind ad døren. Herligt. 40 kings endda.
Her slutter dagbogen desværre. Jeg kom også hjem næste dag.
Teksten blev skrevet i cellen i mit stilehæfte, og jeg har skrevet den ordret ind her. Den er fra før jeg begyndte at anvende kommaer, kan jeg se.
Et lille efterskrift er, at den båndoptager, jeg havde med ind i cellen, jo godt kunne optage, og jeg ville enormt gerne have optaget lydene derindefra. Klask. Klask. Smæk. Men jeg skulle have fjernet noget sikring på båndene, for at kunne optage på dem, og det var jeg ikke klar over.
Elllers gjorde det indtryk, at de andre kvinder mest sad for narko og ventede at få lange domme – 10-12 år talte de om. Så er man lidt spændt på, hvordan det bliver modtaget, at man skal sidde 4 dage. Men på gårdturen faldt ordene så: “Hæftekællinger, de plejer ellers at sidde i Horserød – men “Byggeren”, det er sgu i orden.”